Publiceret i DSOM’s 30 års festskrift: Ulighed i Sundhed” 2019
Kvantemedicin er en fælles betegnelse for metoder, hvor man kommunikerer med kroppen på celleniveau ved hjælp af elektromagnetiske frekvenser, eller rettere kvanter. Metoden udnytter kroppens informationssystem til af aflæse og korrigere ubalancer ved hjælp af et datastyret apparatur. Det er en katagori af frekvensmedicin, som har været benyttet i over 100 år. De kvantemedicinske teknologier har aspekter, der bedst kan beskrives indenfor kvantefysikken.
Denne type teknologi er baseret på teorien om, at en organisme består både af af en fysisk krop og et energifelt, der omgiver kroppen, men som ikke er begrænset af tid, rum eller energi. Videnskaben ved ikke hvad dette energifelt består af, men det er påvist i laboratorier og kan afgive og modtage information uafhængig af afstand, tid, rum eller energi. Det teoretiske grundlag for behandlingen er, at processer i kroppen og dens energifelt afgiver information til og påvirkes af informationsfeltet. Det er derfor muligt at behandle informationsfeltet med energi (kvanter) og få de ønskede virkninger i kroppen og dens energifelt.
De fleste af kroppens biokemiske reaktioner sker under en udveksling af og en ændring af ladede molekyler. Det betyder, at hver gang en biokemisk reaktion finder sted, opstår der en elektrisk mikrostrøm. Som H.C. Ørsted påviste allerede i 1821, er enhver form for elektricitet koblet til elektromagnetisme. Og enhver form for elektromagnetisk påvirkning vil fremkalde en strøm. Det kan måles i et felt, der er modtageligt. Man kan altså tænke på energifeltet som en samling af elektromagnetiske bølger, der repræsenterer alle de biokemiske processer, der foregår i kroppen. Det individuelle kvant er både en partikel og en bølge med en specifik frekvens, der er kodet af den biokemiske proces, der har udsendt den. Når apparaterne udsender elektromagnetiske bølger, vil de fremkalde en strøm, der er en specifik biokemisk reaktion i klienten, der svarer til den elektromagnetiske bølge. De elektrokemiske bølger vandrer med lysets hastighed, (Maxwell 1851). Informationsfeltet er uafhængig af fysisk energi og kræver derfor ikke direkte kontakt med klienten for at fungere.
De kvantemedicinske apparater måler både på enkelcelleniveau og på organniveau. Der måles om cellerne er i perfekt stand og i balance. Man kan dermed se hvilke celler/organer, der er angrebet og måle hvilke organer der har et forkert signal.
Med terapien ønskes at analysere og korrigere de underliggende årsager til ubalancer i kroppen. Ofte kan ubalancer opfanges og dermed korrigeres inden de har vist sig som egentlige fysiske skader. Korrektionen foregår ved at relevante frekvenser, der modsvarer ubalancen sendes til klienten. Kroppen opretholder selv sin balance ved at cellerne opfanger de elektromagnetiske signaler, som de hurtigt efterfølgende kan reagere på. Kemiske rektioner alene er for langsomme til at kunne styre kroppens funktioner.
De kvantemedicinske apparater (SCIO, Eductor, Indigo og andre) er koblede til en pc, der indeholder et program med en database med 14.000 informationer med alt fra forskellige tilskud, homøopatiske præparater, organer, symptomer, sygdomme, fysiologiske processer, til mikroorganismer, giftstoffer, metaller, mentale og psykosociale forhold. Når klienten analyseres bruges enten elektroder, der sættes på håndled, ankler og pande, eller ingenting. Målingen tager 5 minutter. Programmet sammenligner informationen fra klienten med svingningsmønstrene/frekvenserne fra normaltilstanden, som den er angivet i databasen. Derefter giver apparatet sit bud på hvilke tilstande, der afviger fra de normalværdier, der er angivet i databasen og hvor stor afvigelsen er.
Anerkendte metoder som benyttes på vore hospitaler, som MR (magnetisk resonans) eller EEG, (elektrocardiogram) måler på samme felt af elektromagnetiske signaler. En MR skanning viser kun et billede af det elektromagnetiske felt omkring organer, muskulatur, etc., som derved afslører, om der er skader på organerne. I modsætning med hvad en MR skanner kan, vil et kvantemedicinsk apparat kunne gå ind de steder, der er ubalancer og med de relevante elektromagnetiske bølger (frekvenser, kvanter), der er kodet ind i programmet, rette op på ubalancen.
Apparaterne er udstyrede med 230 forskellige, specifikke programmer, der bl.a. kan rette op på defekter i organerne, i fordøjelsesenzymerne, hjerneskader, immunsystemet, degenerative forhold, stress i det autonome nervesystem, afgiftning af bly og kviksølv, gamle traumer m.m..
Endelig kan apparatet benyttes i den medicinske mikrobiologi. Raymond Rife, Hulda Clark og senere andre , har målt hvilke frekvenser en individuel bakterie, orm, virus, eller svamp er følsom for, Rife målte direkte hvilke frekvenser, der slog mikroorganismen ihjel. Det er de samme frekvenser, som definerer den pågældende mikroorganismes biokemi/biologi. Ligeledes har de fremstillet apparater/ programmer, der er målrettet uskadeliggørelse af mikroorganismerne. De kvantemedicinske apparater har et sådant RIFE program. Samtidig findes lister over de frekvenser, som karakteriserer de allerfleste sygdomsfremkaldende svampe, vira, bakterier og orme. Uskadeliggørelsen foregår ved, at de individuelle frekvenser (kvanter) sendes til klienten i fase med mikroorganismens eget frekvensmønster. Derved forøges bølgehøjden i mikroorganismen, men det er stadig dens egen biologiske/biokemiske frekvens. Det kan den stakkels mikroorganisme ikke tåle, den går i stykker. Man kan derfor uskadeliggøre enkelte mikroorganismer i klienten.
To ting gør systemet meget specifikt anvendeligt. Det første er, at der blandt de 14.000 informationer i programmerne findes i hundredevis af forskellige sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der hver er kodet med deres individuelle frekvenser. Man kan derfor måle, om klienten har et problem med den enkelte orm, bakterie, virus eller svamp. Informationerne omfatter organismer fra hele verden, hvilket er smart, da vi henter mange infektioner på rejser rundt i verden. Noget der hyppigt overses af det autoriserede behandlingssystem. Det andet, der gør systemet helt specifikt, er, at når man behandler med frekvenser, er det ligegyldigt, om den pågældende bakterie eller organisme er multiresistent. Resistensen er typisk kodet af et eller flere plasmider, der udgør få procent af genomet og som ikke er biologisk relevant for den enkelte bakterie. Det er biologien i bakterien, der bestemmer hvilke frekvenser den udsender /er følsom overfor, og det gælder også de multiresistente bakterier. Det kvantemedicinske system er uskadeligt, hurtigt og effektivt.